 | Lektor Karen Luise Knudsen,
Geologisk Institut, Århus Universitet
Prisen gives til Karen Luise Knudsen for hendes mangeårige undersøgelser af mikrofossiler (foraminiferer) i marine kvartære aflejringer bl.a. i Nordjylland. Karen Luise Knudsen har skrevet en række vigtige videnskabelige artikler om den klimatiske udvikling i Danmark og Nordatlanten i kvartærtiden, ofte i samarbejde med udenlandske kolleger.
Karen Luise Knudsen er en dygtig underviser og har været vejleder for mange studenter.
Danmarks Geologipris
tildeles en person eller gruppe af personer, som inden for de seneste 5 år har publiceret én eller flere afhandlinger eller kort, der i særlig grad har bidraget til forståelsen af Danmarks eller Grønlands geologi.
|