|
 |
||||||||||||
DGF Grundvandsmøde 2005Raben-Levetzau, J. & Juul, K. 2005–11–21: DGF Grundvandsmøde 2005. Geologisk Tidsskrift 2005 hæfte 2, pp. 1-2, København.. Det fjerde DGF Grundvandsmøde blev afholdt den 27. oktober 2005 med 51 deltagere fra hele landet. Der kom repræsentanter fra 7 amter, 7 rådgivende firmaer, en entreprenør, 2 forsknings og undervisningsinstitutioner og en vandforsyning. Arrangementet var et heldagsmøde og blev afholdt i COWI’s lokaler i Lyngby. Årets program havde to temaer: ’Den umættede zone’ og ’Geologi og grundvand på mindre danske øer’.
Vandets kredsløb og balance – på regional skalaBlicher, A.S. 2005–11–21: Vandets kredsløb og balance på regional skala. DGF Grundvandsmøde 2005. Geologisk Tidsskrift 2005 hæfte 2, pp. 3-6, København.Kendskab til vandets kredsløb og balance er grundlaget for en konceptuel forståelse af et områdes egenskaber og afhængigheder. Viden om vandets kredsløb og balance kan dermed være med til at danne baggrund for udpegning og afgrænsning af sårbare områder. Vandbalancen kan endvidere være med til at kvantificere vandets delstrømninger med hensyn til grundvandvandsdannelse og underjordisk afstrømning. Dette indlæg skal beskrive vandets kredsløb og balance på regional skala og forsøge at sætte ord på de hyppigst anvendte termer, samt give en genopfriskning af vandbalanceligningen som grundlag for forståelsen af de tre efterfølgende indlæg.
Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zoneLadekarl, U.L. 2005–11–21: Måling og simulering af vandindhold og vandtransport i umættet zone på lokal skala. DGF Grundvandsmøde 2005. Geologisk Tidsskrift 2005 hæfte 2, pp. 7-11, København.Viden om vandindholdet og vandets transport i den umættede zone er grundlæggende for forståelsen af både vandbalance og stoftransport på lokal skala. Vandets transport i sandjord adskiller sig væsentligt fra transporten i lerjord. I sandjord kan man ofte antage, at vandets bevægelse er lodret, og afstrømningen er da lig med grundvandsdannelsen. På lerjord er det mere reglen, at en del af vandet transporteres sideværts til dræn, grøfter eller vandløb. I sådanne jorde er den umættede zone stærkt påvirket af ændringer i grundvandsspejlet. I sandjorde med en dyb umættet zone er der bedre mulighed for at studere vanddynamik, sammenhænge mellem tekstur og strømning og få et godt overblik over grundvandsdannelsen.
Fremtidens grundvandskvalitet – hvad umættet zone kan lære osKristiansen, S.M. 2005–11–21: Fremtidens grundvandskvalitet – hvad umættet zone kan lære os. DGF Grundvandsmøde 2005. Geologisk Tidsskrift 2005 hæfte 2, pp. 12-14, København.I Danmark har vi primært været interesseret i den mættede zone, da grundvandet jo per definition findes her, så hvorfor interesser sig for vandkemien i den umættede zone? En indlysende grund er, at vandkvaliteten i umættet zone er en integreret del af vandets kredsløb, samtidig med, at de største kvalitative ændringer faktisk sker fra regnen rammer toppen af plantevæksten og indtil vandet siver nedenud af rodzonen. Men også tykkelsen af den umættede zone og vandets lange opholdstid her, retfærdiggør et vist kendskab til processerne heri.
Umættet zones effekt overfor udvaskning af pesticiderNygaard, E., Ernstsen, V., Jacobsen, C.S., Jacobsen, O.H., Jacobsen, O.S., Juhler, R.K., Keur, P.v.d., Olesen, S.E., Rasmussen, J., Rosenberg, P. & Vosgerau, H. 2005–11–21: Umættet zones effekt overfor udvaskning af pesticider. DGF Grundvandsmøde 2005. Geologisk Tidsskrift 2005 hæfte 2, pp. 15-17, København.I 1998 fik amterne ved lov L 56 26/6 til opgave at kortlægge de områder som er særligt følsomme overfor bestemte typer af forurening. Drikkevandsudvalget fandt imidlertid, at der ikke forelå et tilstrækkeligt vidensgrundlag til at gennemføre en kortlægning af følsomheden over for udvaskning af pesticid fra den umættede zone til grundvandet. Derfor fik Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og Dansk JordbrugsForskning (DJF) til opgave at etablere et sådant grundlag. Resultaterne vedrørende sandjorde foreligger nu mens der arbejdes videre indtil 2008 med den analoge problematik for lerjorde.
Drikkevand på Sejerø – er der nok?Jakobsen, T., Christensen, B.R. & Jensen R.R. 2005–11–21: Drikkevand på Sejerø – er der nok? DGF Grundvandsmøde 2005. Geologisk Tidsskrift 2005 hæfte 2, pp. 18-21, København.På Sejerø er drikkevandsressourcen begrænset og det kniber med forsyningssikkerheden. En forsyning baseret på afsaltning eller vand fra fastlandet er forbundet med så tunge økonomiske konsekvenser for det lille samfund, at andre alternativer først skal afklares.
Vand på FænøMarstal, S.B. 2005–11–21: Vand på Fænø. DGF Grundvandsmøde 2005. Geologisk Tidsskrift 2005 hæfte 2, pp. 22-24, København.Fænø er en lille privatejet ø beliggende i Lillebælt umiddelbart syd for Middelfart (Fig. 1). Vandforsyningen på øen har hidtil været baseret på korte brønde. Fænø Gods lod i 2003 de to første hhv. 40 m og 60 m dybe boringer udføre midt på øen for at etablere en vandforsyning baseret på grundvand .
Løsning af nitratproblemer på Tunø og SamsøThorling, L. & Søndergård, V. 2005–11–21: Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø. DGF Grundvandsmøde 2005. Geologisk Tidsskrift 2005 hæfte 2, pp. 25-32, København.Både på Tunø og på Nordsamsø (Fig. 1) er intensiv grøntsagsavl en af forudsætningerne for opretholdelsen af et moderne landbrug, idet et mildt klima på disse små øer giver særligt gode vilkår for dykning af blandt andet de så kendte Samsøkartofler. Høje transportomkostninger for avlerne gør samtidig mælkeproduktion og traditionelle afgrøder mindre rentable end på fastlandet. På begge øer har arealanvendelsen i kombination med en lav nettonedbør imidlertid bevirket, at der i grundvandsmagasinerne optræder endog meget høje koncentrationer af nitrat, med median værdier betydeligt over 100 mg/l i det øvre grundvand. På Tunø og Samsø har dette medført, at drikkevandet på vandværkerne igennem en periode ikke overholdt grænseværdien for nitrat i drikkevand på 50 mg/l. Gennem en målrettet indsats igennem mere end 15 år er det i begge områder lykkedes at løse problemerne, så der i dag leveres vand af en god kvalitet til forbrugerne. Der er en lang række fællestræk ved de to øer, og de erfaringer, der er indhøstet gennem en omhyggelig effektmåling af indsatsen på Tunø, har vist sig nyttige i den langt mere omfattende indsats på Nordsamsø.
Publiceret: 1. december 2005 Publikationer |
| ||||||||||||
Hent 
Kontoret er bemandet 1 dag om ugen ·
Tlf.: 3532 2354 E-post: